Fabrikant Holger Helmer-Petersen
Holger Rasmus Helmer-Petersen, Fabriksejer H. Petersena, Svebølle
Holger på Jyderup Realskole 1957 - Realeksamen 19611
Gitte 1949 -(Maria 1951) Helmer Petersen ses på Jyderup Realskole Realklassen (1955), 1956
Hanne Helmer Petersen ses på Jyderup Realskole IV U 1947/48 - Realklassen 1953 (dog ikke IV M evt. fejl)


(Holgers far):
1959 feb.; Helmer Petersens 50 års fødselsdag
Som kort omtalt fylder en agtet og populær mand, fabrikant Holger Helmer-Petersen, Aunsøgård Skærvefabrik, mandag den 2. marts 1959, 50 år.
I tredje generation viderefører Helmer-Petersen skærvefabrikken, der af fagfolk karakteriseres som Sjællands fineste. Den blev grundlagt af bedstefaderen, Rasmus Helmer-Petersen, og gik i arv til dennes søn, civilingeniør Aksel Helmer-Petersen. Holger Helmer-Petersen blev uddannet i trælastbranchen og rejste derefter til Canada, hvor han supplerede sin uddannelse i de Canadiske skove. For ca. 28 år siden blev han af sin far kaldt hjem for at hjælpe til i virksomheden, der dengang beskæftigede 120 mand. Holger Helmer-Petersen bestyrede virksomheden for sin far og overtog den ved faderens død for ca. 8 år siden. Han er en foregangsmand og har moderniseret virksomheden på alle områder. Der er indkøbt for hundredetusinder af kroner af de mest moderne maskiner, og nu kan en snes mand ved maskinkraft klare, hvad før 100 mand kunne udføre. Virksomheden er bl.a. leverandør til DSB samt Amts- og kommuneveje, og Helmer-Petersen er kendt for sin indsats indenfor branchen, hvor han sætter en ære i, at alle kunder bliver redeligt behandlet. Han har aldrig afskediget en mand på sin virksomhed, og er elsket af sine arbejdere, hvoraf et par stykker har været der fra bedstefaderens tid. Helmer-Petersen er altid parat til at hjælpe, hvor han kan gøre godt for andre, og er derfor også meget populær i den store venneskare, der ofte nyder godt af gæstfriheden i det smukke og hyggelige hjem hos hr. og fru Helmer-Petersen2


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 1957-63, E. Christensen, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 25. feb.1959, side 3; Helmer Petersens 50 års fødselsdag
Noter:
a) Rasmus Helmer-Petersen, "Aunsøgaards Skærvefabrik". Kalundborg Folkeblad 9. dec. 1960, side 3; Festligt forældremøde på Jyderup Realskole

Sidst rettet 27. januar 2015
©Jyderup Realskole